Der er fordele for 10 billioner dollars om året, hvis vi skifter til bæredygtige fødevaresystemer, viser ny undersøgelse. Det eksisterende fødevaresystem ødelægger langt mere værdi, end det skaber.
Food System Economics Commission (FSEC) har lavet den hidtil største, mest ambitiøse og omfattende undersøgelse af fødevaresystemets økonomi. Rapporten understreger, at fødevaresystemet i øjeblikket ødelægger mere værdi, end det skaber, og at der er et stort behov for en revision af fødevarepolitikken.
Johan Rockström, Leder af Potsdam Institute for Climate Impact Research (PIK) og FSEC Principal, udtaler:
"Den eneste måde at vende tilbage til 1,5°C er at udfase fossile brændstoffer, holde naturen intakt og transformere fødevaresystemet fra at være en årsag til klimakrise til at være en løsning. Det globale fødevaresystem holder dermed menneskehedens fremtid på Jorden i sin hånd."
Tidligere har Rockström og hans kollegaer fundet, at det netop er fødevaresystemet, som driver en stor del af overskridelsen af de planetære grænser. Det er både en stor andel af den globale opvarmning, men også den største årsag til biodiversitetskrisen og står for 70 % af vores brug af ferskvand.
Vi kan gå to veje
I rapporten fremhæves to muligheder i forbindelse med det globale fødevaresystem. Der er "Current Trends"-vejen og "Food System Transformation"-vejen.
"Current Trends"-vejen skitserer, hvad der vil ske i 2050, hvis vi fortsætter med den nuværende lovgivning, og opfylder alle nuværende forpligtelser - det er ikke rar læsning, men godt at være orienteret om:
Fødevareusikkerhed vil stadig efterlade 640 millioner mennesker (inklusive 121 millioner børn) undervægtige i nogle dele af verden. I andre dele af verden vil overvægt og sygdomme forbundet med en dårlig kost stige. Madspild vil stige med 16 %. I mange lande bliver produktionen af mad mere sårbar overfor klimaændringer og forringelse af miljøet med ekstreme begivenheder i vente. Det vil give højere fødevarepriser og øge fattigdom og sult. Det fører igen til sociale spændinger og usikkerhed verden over. Skovrydningen vil fortsætte og rydde yderligere 71 millioner hektar naturskove - et areal svarende til 1,3 gange størrelsen af Frankrig. Det vil have vidtrækkende konsekvenser for
kulstofemissioner og tab af biodiversitet. Til sidst er der kvælstofoverskuddet fra landbruget, som vil stige yderligere og helt ødelægge vand og biodiversitet - og
underminere folkesundheden.
Fødevaresystemet kan i stedet være en del af løsningen
FSEC finder dog også, at vores produktion af mad i stedet væsentligt kan bidrage til både vores økonomier og drive løsninger på både vores sundhedsudfordringer og i forbindelse med klima- og naturkrisen.
I "Food System Transformation"-vejen viser økonomerne, at i 2050 kan bedre politikker og praksis føre til, at underernæring er udryddet, og at 174 millioner liv reddes fra kostrelaterede sygdomme.
Bæredygtige fødevaresystemer kan trække kulstof ud af atmosfæren, hvilket vil hjælpe med at begrænse den globale opvarmning til under 1,5 grader ved udgangen af århundredet. Det kan beskytte yderligere 1,4 milliarder hektar jord, næsten halvere kvælstofoverskuddet fra landbruget og vende tabet af biodiversitet. Desuden kunne 400 millioner landarbejdere over hele kloden nyde en tilstrækkelig indkomst.
Rapporten foreslår et skift af subsidier og skatteincitamenter væk fra den destruktive industrielle produktion af monokulturer, som vi har lige nu. Disse er nemlig afhængige af kvælstoffer (som handelsgødning), pesticider og skovrydning. I stedet bør økonomiske incitamenter rettes mod mindre landbrug, der kan forvandle jorden til kulstofdræn med mere plads til det naturlige dyreliv.
En ændring af kosten er et andet nøgleelement sammen med investeringer i teknologier til at øge effektiviteten og reducere emissionerne.
I rapporten står der:
'Når der tages højde for virkningerne af ændrede kostvaner på både forbrug og (indirekte) på arealanvendelse, så tegner denne ændring sig for 70 procent af fordelene ved at transformere fødevaresystemet.'
Dette er på baggrund af et langt mindre forbrug af animalske fødevarer, i sær i vesten, og et højere forbrug af bælgfrugter, grøntsager, nødder og frugt.
Hermann Lotze-Campen, FSEC-kommissær og leder af forskningsafdelingen “Climate Resilience ” hos PIK, siger:
"Omkostningerne ved at opnå denne transformation - som er anslået til at svare til 0,2-0,4 procent af det globale BNP om året - er små i forhold til de trillioner dollars fordele, det kunne medføre.
Fødevaresystemet er et enestående kraftfuldt middel til at håndtere globale klima-, natur- og sundhedsnødsituationer på samme tid – samtidig med at de tilbyder et bedre liv til hundredvis af millioner af mennesker,”
Ottmar Edenhofer, PIK-direktør og FSEC-medformand, fortsætter, og udtaler:
"I stedet for at belåne vores fremtid og opbygge stigende omkostninger i forbindelse med skjulte sundheds- og miljøkonsekvenser, som vi bliver nødt til at betale, skal politikerne møde fødevaresystemets udfordring direkte og foretage de ændringer, som vil høste enorme, korte - og langsigtede fordele globalt.”
Fødevaresystemet er et enestående kraftfuldt middel til at håndtere globale klima-, natur- og sundhedsnødsituationer på samme tid – samtidig med at de tilbyder et bedre liv til hundredvis af millioner af mennesker
Comments