I Danmark producerer vi over 100 millioner fjerkræ om året. Det er helt enormt antal, som oftest lever korte liv sammen med tusindvis af individer i lukkede haller. Vi har ikke så høje tanker om disse fugle, som vi fx har det med ravne, men forskning giver os et helt andet billede - hvilket, ikke mindst, hønen 007 sørgede for.
Høns kan være utrolig snedige, og har sproglige evner, som kan sammenlignes med primater. Når de tager beslutninger, så tages der hensyn til tidligere erfaringer. De løser også komplekse problemer, og har evner for empati og omsorg.
Herunder vil jeg nævne disse kloge fugle som kyllinger, uanset deres eventuelle alder.
I 1990’erne, hvor fabriksproduktionen af dyr allerede var gået i gang, og de første regler for pladskrav i landbruget blev diskuteret, begyndte man en serie af test med kyllinger.
Forskerne ville teste kyllingernes sprog under kontrollerede forhold. De skabte en virtuel virkelighed - et testbur med fjernsyn, der gjorde det muligt for forskerne at ændre, hvad en kylling stødte på. Det kunne være en ‘ven’, en konkurrent, eller et rovdyr. Forskerne kunne dermed registrere, hvordan kyllingen reagerede. En testkylling kunne fx se en simuleret høg flyve over hovedet, eller en ræv løbe mod den fra siden, eller en hane, der laver en række dok-dok-lyde.
Forskerne endte med at være forbløffede over resultaterne. De lyde eller bevægelser, som en individuel kylling laver, formidler specifik information, som de andre kyllinger forstår. En kylling behøver for eksempel ikke selv at se et rovdyr fra luften for at reagere; den behøver kun at høre advarselskaldet fra en anden fugl. Kyllingernes kald er "funktionelt referentielle", som adfærdsforskere ville sige - hvilket betyder, at de refererer til specifikke objekter og begivenheder bredt. På samme måde, som ord brugt af mennesker gør. Hos en kylling, der hører kaldene, ser lydene ud til at skabe et mentalt billede af det pågældende objekt, hvilket får fuglen til at reagere i overensstemmelse hermed - altså om den skal flygte fra et rovdyr eller nærme sig noget mad.
Den virtuelle verden afslørede også, at individuelle kyllinger skræddersyr deres budskaber til deres publikum. En hane, der ser en trussel over hovedet, vil for eksempel lave et alarmopkald, hvis han ved, at en hun er i nærheden. Til gengæld holder han sit næb lukket, hvis en rivaliserende han er i nærheden. Hunnerne er lige så selektive, og sender kun en alarm, når de får unger.
Resultaterne viser, at de forskellige lyde ikke kun fortæller noget om fuglenes indre i form af “angst” eller “sult”. Det var ikke kun refleks. Det var velgennemtænkt sprog, som de formidlede, hvilket fortæller os, at kyllingerne tænker, før de handler.
Gennemtænkte risici
Senere hen blev der lavet noget andre undersøgelser, som forskerne kaldte Chicken Big Brother 2.0. Her fandt forskerne, at hanerne ofte lavede lyde af egoistiske årsager. Der kunne være ‘fare på færde’, men fuglene overvågede fx inde fra sikkerheden i en busk, og tænkte over faren - både i forbindelse med dem selv, men også med henblik på deres rivaler. De var mere tilbøjelige til at ‘give kald’, hvis de både kunne minimere deres egen risiko og på samme tid øge risikoen for en rival. En hane kalder oftere, hvis han er i sikkerhed under en busk, og hans rival er ude i det fri, med risiko for at blive taget af et rovdyr. Hvis hanen er heldig, vil han beskytte sin høne - og en anden fyr vil lide konsekvenserne.
Det er en strategi, der er kendt som risikokompensation. Det er en færdighed, som kyllinger har til fælles med mennesker. Hvis vi har en formildende faktor, så vil vi påtage os en større risiko. Vi kører fx gerne hurtigere i en bil, når vi bruger sikkerhedssele. Haner vil således tage flere risici, hvis de føler sig mere sikre.
Jo mere forskerne tester disse fugle, jo mere forbløffede bliver de. Men nogle gange var det en virkelig udfordring.
Der var en bestemt høne, som blev kaldt 007, fordi hun var berygtet. Der stod 07 på hendes orange bånd på halsen, men forskerne gav hende det ekstra 0 - for frækhed. Testen, som hun spolerede, gik ud på, at hønsene en ad gangen skulle vente bag en dør, før de kunne komme ind og se en video med en hane med mad - en ting, som hønsene godt kunne lide at se på. Døren var rigget med en fjernstyret servo, der var fjernet fra en legetøjsbil. Da det var 007’s tur, blev hun meget utålmodig. Hun begyndte at undersøge udløsermekanismen på døren, og der gik ikke lang tid, før hun fik plukket forsigtigt på ledningen, der styrede låsen. Døren gik op og 007 fik, hvad hun ville - at være tæt på hanen og hans mad.
Derefter ventede hun aldrig igen. På trods af forskernes forsøg på at ændre låsen flere gange, så lykkedes det gang på gang 007 at løse teknikken og komme igennem selv.
Den almindelige kylling er ikke nært beslægtet med andre fuglearter, men den har en avanceret kognition. Disse faktum tyder på noget interessant om oprindelsen til intelligens, mener forskerne. Det kan nemlig være langt mere almindeligt, og dukke op, når sociale forhold har behov for det - frem for at være en egenskab, som er vanskelig at udvikle. Vi ser jo avanceret adfærd flere steder - lige fra myrer, som opererer på deres fæller til bier, som lærer fra sig, hos pattedyr, høns og andre fugle.
Den vilde forfader
Den almindelige kylling har sin kognitive dygtighed fra sin vilde forfader, den røde junglefugl. De lever i skovene i det sydlige og sydøstlige Asien, og er tilpasset netop det klima. Her lever de i samfund af semistabile grupper på fire til 13 individer i forskellige aldre, men kan også være op til 20 individer. Der er en dominerende hane og en dominerende høne, som står i spidsen for hver gruppe. De kan blive op til cirka 10 år.
Man kan argumentere for, at kyllingens fleksibilitet og intelligens kan have en del at gøre med, at den overlever de forhold, som vi byder dem i dag. Der er dog ingen tvivl om, at de kan føle smerte, og opleve følelser som empati, angst og glæde.
Produktionen af høns og kyllinger er langt fra junglens grønne varme
Vi er i Danmark helt klar over, at kyllinger opdrættes i hermetisk lukkede haller, og at der kan være op til 50.000 individer lukket inde sammen.
Ingen steder i produktionen af æg og kyllingekød - eller hos deres mødredyr, ser vi forhold, hvor de er i små grupper i et naturligt miljø.
Deres kroppe er avlet på en måde, som får dem til at vokse meget hurtigere, end deres led kan følge med, hvilket gør det svært at stå op. Det betyder også, at moder-dyrene må sultes i en periode, da de ellers vokser for hurtigt, og dermed ikke kan fungere i deres krop, når de skal være ældre end de kyllinger, som bliver til kød.
For æglæggerne gælder det, at deres æg er avlet så store, at 85 procent af alle, uanset produktionsform, brækker knogler. Køber du små æg, så er de fra starten af æglægningen. Jo ældre dyr, jo større æg, og dermed er man ikke med til at støtte dyrevelfærd ved at købe de mindre æg, som de lægger i starten.
Fabriksproduktionen af dyr og den tilhørende skamavl tilgodeser ikke dyrene eller nogen former for naturlighed.
Ønsker man ikke at skade dyr, så bør man vælge plantebaserede måltider. Vi kan ikke længere byde dyrene de forhold, som produktionen har skabt, når vi er klar over de skadelige konsekvenser, som de har.
En del af denne artikel er bearbejdet fra Scientific American:
Mere viden:
Comments