Hvis du tænker, at du egentlig kan være ligeglad med ødelæggelsen af økosystemerme, så er det en naiv tanke. Det understøtter nemlig hele dit livsgrundlag og adgang til medicin mm.
Noget af det, som altid har berørt mig allermest, er, når jeg ser ødelæggelse af natur og vilde dyrs levesteder. Det rammer noget helt dybt og essentielt i mig. Som om, at skovhuggermaskinen river mit hjerte ud og tramper på det. Jeg kan ikke bære, hvordan det må være for alle de levende og bevidste dyr, som har deres hjem i træerne og i naturens huler.
Jeg kan næsten ikke have den dumhed og totale kynisme, som ødelæggelsen er et resultat af. Ingen andre arter på jorden ødelægger deres eget livsgrundlag, som det er lykkedes os at gøre. Og det er som om, at vi kollektivt har besluttet at gøre os blinde overfor det.
Det værste af ødelæggelsen har varet de sidste 50 år, hvor dyrepopulationerne er faldet med over 69 % verden over. Det er en hastighed, som er 10 til 100 gange højere end gennemsnittet over de sidste 10 millioner år. Over 1 million arter ser ind i en udryddelse.
Kan vi ikke blive enige om, at det er fuldstændig vanvittigt? En slags kollektiv menneskelig sindssyge, at vi lader det ske?
Måske tænker du, at du da egentlig kan være ligeglad, men det er naivt at tro det. Vi er nemlig alle dybt afhængige af natur og biodiversitet, også selvom vi til daglig ikke har direkte noget med den at gøre. Indirekte understøtter det hele dit livsgrundlag, og derfor er det vigtigt.
"Fordi biodiversitet understøtter alt i naturen, som vi har brug for for at overleve: mad, rent vand, medicin og husly."
- WWF
Biodiversitet understøtter din mad ved at levere: "bestøvning, opretholdelse af sund jord og bekæmpelse af skadedyr."
Biodiversitet giver os medicin: "Omkring 70 procent af alle moderne lægemidler er udviklet fra Moder Natur".
Biodiversitet gør os modstandsdygtige over for klimaforandringer og naturkatastrofer: "Mangrover leverer kystbeskyttelsestjenester, der afværger $65 milliarder USD i skader og oversvømmelser for mere end 15 millioner mennesker hvert år".
Men tabet af biodiversitet øger også risikoen for nye pandemier, og har allerede været skyld i både lyme-sygdom, ebolavirus, influenza, hiv, pest og rabiesvirus, som bare er nogle få eksempler på zoonotiske sygdomme - altså sygdomme som er spredt til mennesker fra dyr. Vi er på vej til mange flere COVID-19 pandemier.
Så selvom du måske er ret ligeglad med træerne, naturen og dyrene, som beviseligt også har en positiv indvirkning på både angst, depression, stress og hjertekarsygdomme, så bør du alligevel handle ud fra det faktum, at tabet af biodiversitet personligt kan koste dig dyrt.
Hvad er de vigtigste årsager til tab af biodiversitet?
Ifølge de forskellige videnskabelige rapporter, som der er lavet på området, så er der en enighed om, at der er 5 årsager til tab af biodiversitet, som beskrives sådan her af IPBES:
Ændring af brug af land og hav: såsom at konvertere skove, vådområder og andre naturlige levesteder til landbrugs- og bybrug.
Direkte udnyttelse af organismer: for eksempel gennem overfiskning og jagt.
Klimaændringer: Stigende temperaturer påvirker allerede de mest sårbare økosystemer såsom koralrev, bjerge og polarsystemer.
Forurening: for eksempel ammoniak, hovedsageligt fra intenst landbrug.
Invasive ikke-hjemmehørende arter: ofte bragt af mennesker, disse arter udkonkurrerer lokal biodiversitet om ressourcer såsom vand og sollys.
Dog fremhæver IPBES også, at der overordnet er to årsager til ovenstående, som måske derfor er vigtige at starte med at erkende. Disse to er:
Menneskers manglende indre forbundethed med naturen.
Vores manglende anerkendelse af naturens værdi og betydning.
"Now is the time to transform humankind’s relationship with the natural world – and with each other.
~FN's Generalsekretær
Så hvad kan vi alle gøre, så vi ikke føler os så magtesløse, men bliver flere og flere, som er en del af den nødvendige forandring?
Naturligvis skal de helt store forandringer komme oppefra. Fra vores politikere, som kan skabe de rigtige rammer. Men det gør de kun, hvis vi er der til at presse dem til det. Og her er der mindst to ting, som de skal gøre:
De skal sikre, at vi alle har adgang til natur og reelt grønne områder, som ikke bare er græsplæner. På den måde kan vi genoprette vores forbindelse med naturen. Især folk i byen, som er omgivet af beton, og som måske ikke har midlerne til en ferie i naturen. Grønne veje, grønne bygninger og grønne lokale initiativer i parkerne, som lærer os at få fingrene i jorden.
Men frem for alt har vi brug for en gennemgribende reform af vores fødevaresystem.
Fødevareproduktion har forårsaget 70 % af biodiversitetstabet på landjorden og 50 % i ferskvand. Punkt 1, 2 og 4 af de ovennævnte årsager stammer fra vores produktion af fødevarer.
Hvis ikke vi spiser en langt mere plantebaseret kost, så kan vi hverken nå i mål med biodiversiteten eller klimaet. Der er ingen vej udenom.
Det er afgørende at reducere den mængde af kød og animalske fødevarer, der forbruges i øjeblikket, og oveni støtte mere naturvenligt og biodiversitetsunderstøttende landbrug. Fx regenerativt landbrug, permakultur og økologi. Hvilket er muligt.
Jeg håber inderligt, at vi ser ind i en fremtid, hvor jeg i stedet for at se kæmpe maskiner, der rydder skovene, ser mennesker, som planter træer og genskaber den natur, som vi alt for længe har vendt ryggen.
Commentaires