Da jeg i går aftes læste Danmarks Naturfredningsforenings (DN) pressemeddelelse/nyhedsbrev om den grønne trepartsaftale, tænkte jeg: ‘Godt arbejde!
Det lød umiddelbart virkelig positivt. Men nu, efter at have læst aftalen, synes jeg faktisk, at den på en måde lyder misvisende. Også selvom jeg fuldt ud anerkender det hårde arbejde, som DN har lavet - og et trods alt godt resultat for dansk natur.
Men der er ikke blevet taget de mest nødvendige beslutninger, og de reelle visioner har slet ikke været til stede i rummet.
Og det er ikke forureneren, der betaler, men os alle.
Af alle de organisationer, der har været til stede, har DN været den eneste organisation med en reel interesse for naturen. Jeg undrer mig over, hvorfor Økologisk Landsforening eller foreningen for Regenerativt Landbrug ikke var til stede - og sådan set burde Dyrenes Beskyttelse (DB) også have været til stede. Ligesom det ville have klædt gruppen også at have en repræsentant fra fx Klimabevægelsen - da klima ligesom var baggrunden for snakken.
Det gode i aftalen
Først og fremmest så lyder det jo godt, at Treparten har besluttet at etablere "Danmarks Grønne Arealfond".
Den bliver motoren i en kæmpe arealomlægning, hvor man udtager mere end 15 procent af den samlede landbrugsjord i Danmark. Det svarer til et areal, der er større end Fyn og Bornholm tilsammen. Arealet skal ændres fra landbrug til skov og natur.
Med aftalen er der afsat 40 mia. kr., som bl.a. skal bidrage til at:
der rejses 250.00 hektar skov frem mod 2045
der udtages 140.000 hektar kulstofrige lavbundsjorde inkl. randarealer inden 2032
der igangsættes strategisk opkøb af jord bl.a. med henblik på kvælstofreduktioner og jordfordeling
Det er en god nyhed, og er naturligvis noget at glæde sig over. Det kommer til at have nogen betydning for vores vandmiljø og natur, selvom jeg alligevel ikke kan lade være at tvivle. Man tager nemlig ikke fat i den oprindelige årsag til krisen, som jeg vender tilbage til.
En anden god del af aftalen er, at man er blevet enige om at fremme plantebaserede fødevarer. Regeringen skal arbejde for at afsætte 15 mio. kr. årligt i 2027-2029 til Fonden for Plantebaserede Fødevarer, så fondens bevilling til projekter samlet løftes med 45 mio. kr. Dermed vil der være afsat godt 100 mio. kr. årligt til projekter.
Men så slutter de gode nyheder også.
For det første fordi, at der er et presserende behov for, at der bliver afsat et langt større beløb til omstilling til plantebaserede fødevarer. Fordelingen af pengene er nemlig helt utrolig skæv. Der er blevet afsat milliarder til teknologi inden for det nuværende animalske system, men blot 45 millioner ekstra til Plantefonden, hvilket Dansk Vegetarisk Forening har været ude og påpege.
Klimadelen
Her kopierer jeg direkte fra Klimabevægelsens opslag på Facebook:
CO2-afgiften (i aftalepapiret) bliver ikke den drivende kraft i en omstilling væk fra den industrielle kødproduktion, og det skyldes at den:
Er for lav
Der tildeles i aftalen milliarder til landbruget for at indføre ny teknologi, og man skal kun betale små 120 kr. pr. ton CO2e i 2030, når alle fradragene er regnet fra, og vil ende på 300 kr. pr. ton CO2e i 2035.
For sent
Der vil gå hele 6 år, før den, i forvejen for lille, afgift træder i kraft. 11 år før den er fuldt implementeret. Set i lyset af at landbruget ikke har leveret på utallige frivillige aftaler, virker det problematisk at give mere frit spil. Ekspertudvalget mente ellers at afgifterne kunne indfases fra 2027, så hvorfor vente?
Ingen strukturel omstilling
Afgiften laves så landmændene får incitament til at lave teknofix i stedet for at omstille produktionen til plantebaseret. Man kan sammenligne det med, at de vil give penge til, at landbruget forsøge at gøre kul grønnere i stedet for at erstatte det med vindmøller.
Forureneren betaler ikke
En CO2-afgift er effektiv fordi den lægger prisen for forureningen hos producenten. Men det sker ikke i det her tilfælde. I stedet er det skatteyderne, som kommer til at betale. Er det rødt? Er det blåt? Nej. Det er helt sort.
Vi vil blive tudet ørerne fulde af hvor ‘historisk’ og ‘grøn’ aftalen er.
Men tro ikke på det.
Dansk Vegetarisk Forening skriver godt nok, at:
“Med aftalen får Danmark verdens første afgift på landbrugsdyr, som vil medføre færre landbrugsdyr i fremtiden. Godt!”
Men jeg er godt nok ikke så sikker på, at vi kan regne med, at det vil medføre færre dyr i landbruget. Der er så stort et fokus på de teknologiske fiks, at det ikke giver incatement for landmanden til at omstille til planter frem for dyr. Desuden går der flere år før, vi kan regne med afgiften.
Fx skriver Landbrug & Fødevarer i deres pressemeddelelse, at de har brugt mange kræfter på at få en struktur bygget op om afgiften, så klimateknologi kan tages hurtigere i brug. På den måde er det muligt at undgå afgiften, hvis man benytter relevante klimavirkemidler på sin bedrift.
"Ideen om en afgift, er ikke noget, der er groet hos os. Men det er lykkes os – mod alle odds - at få en afgiftsmodel, hvor den landmand, der gør brug af godkendte og økonomiske bæredygtige klimaløsninger, helt kan undgå afgiften.
Det er ubetinget det vigtigste," siger Søren Søndergaard
Det betyder, at den reelle årsag til ødelæggelse af vores natur og den helt store klimasynder ikke reelt adresseres. Der satses på tvivlsomme klimaløsninger frem for reel omstilling.
Den helt store årsag og den tvivlsomme reduktion af areal
Når man nu ved, at det er produktionen af dyr, som er den absolut største årsag til ødelæggelse af jord-, natur-, og vandmiljø, så giver det absolut ingen mening, at man ikke aftaler en løbende reduktion af antallet af producerede dyr.
Samtlige rapporter om miljø, biodiversitet og klima fortæller os, at det er absolut nødvendigt at reducere produktionen af dyr.
Vi løser reelt ikke problemerne, hvis ikke vi adresserer den grundlæggende årsag til dem.
Hvis man vil omlægge 15 procent af landbrugsjorden til natur, hvoraf den største del med stor sandsynlighed er fodermarker til dyrenes foder, hvor vil man så hente den foder, som kommer til at mangle i staldene? Vil man importere endnu mere soja fra Sydamerika, end man gør i forvejen? Hvoraf kun 20 procent af de 1,5 mio. tons man allerede importerer er garanteret afskovningsfri.
Det er en kæmpe bekymring, som ikke lader til overhovedet at have været overvejet af aftaleparterne.
Krisen er global - ikke lokal. Derfor er det bydende nødvendigt, at man tager den slags forholdsregler, da det ellers er en slags tyveri af andet natur.
I forhold til klima, så nævnes ‘produktionsoptimeret fodring’, som fx Bovaer, men intet om, at nedbringe antallet af køer, som kræver enormt meget foderareal, som netop er årsagen til manglende natur (og et enormt spild af drikkevand). Det er et alt for enøjet fokus - for ikke at tale om de mange lidelser, som produktionsdyr i det hele taget gennemgår i deres korte liv. Man ved ikke, hvordan dette foder på den lange bane påvirker dyrene - ligesom andre tvivlsomme “løsninger”.
Der burde i høj grad være folk til stede til disse møder, som har dyrenes interesse for øje.
Dyrenes interesser
Grunden til, at DB burde have været der, er fordi, at hele årsagen til vores manglende natur, ødelagte farvande og den store udledning af drivhusgasser fra landbruget er vores ekstremt store produktion af landbrugsdyr.
Så når man taler om forskellige tiltag, der involverer dyr, så bør der være nogen til stede, som kan varetage dyrenes interesser. Vi kan ikke længere lade som om, at dyrene bare er simple produkter, men indse, at de faktisk er bevidste liv, som lider i den produktion.
Vi ved alle, at det er gået for vidt med produktionen af dyr, og at konsekvenserne er altødelæggende.
Er forråelsen og den ‘bevidste uvidenhed’ ikke snart ved at være opbrugt, så vi for en gang skyld ser ærligt på dyrene og den samlede produktion?
Hvor er de nødvendige visioner?
Udover det, så vil man gøre alt for at bevare arbejdspladser på slagterierne. Slagtepræmie for grise og lempelse af afgift til svineproduktionen. Altså en fastholdelse af status quo.
De store visioner, den store mulighed for seriøst at gentænke vores areal, landbrug og dyrenes liv, ser ud til slet ikke at have været til stede til disse møder.
I stedet har Landbrug & Fødevarer i høj grad fået det, som de vil have det - en fastholdelse af produktionen af over 200 millioner dyr om året (og tilhørende foderarealer, som stjæler natur) og hjælp til teknologiske fiks, som på papiret får ting til at se grønnere ud.
Det er netop her, at organisationer, som arbejder med økologi, regenerativt landbrug og skovlandbrug kunne have været en afgørende hjælp til at vise, hvorden et nyt ærligt bæredygtigt Danmark kunne se ud - med økonomi og arbejdspladser i orden.
Denne her aftale er alt for svag til at blive stemt igennem i Folketinget, og jeg håber vitterligt, at der kommer så meget kritik af den, at aftaleparterne må tilbage til bordet.
Comments