Man kan ofte, i hele debatten om dyr og landbrug, undre sig over, hvorfor der ikke er flere dyrlæger, som står sammen, og siger fra overfor industrien. Det er utrolig sjældent i Danmark, at der er nogen, der udtaler sig kritisk om industrilandbruget. Jeg tror, at den eneste seriøse, som jeg har hørt, er Astrid Ruegaard Hansen, som blandt andet har skrevet tre indlæg her på bloggen.
Det kom dog en stærk erklæring fra dyrlæger i Holland i 2017.
70 dyrlæger fik nok, og meddelte, at de tager skarpt afstand til det hollandske industrilandbrug. De skrev følgende i deres erklæring:
“Dyret er blevet tilpasset til opdræt frem for den anden vej rundt. Dyrene holdes i trange båse med manglende udfordringer eller stimulering, så de må lemlæstes "for deres egen sikkerheds skyld". For eksempel bliver kalv og ko adskilt ved fødslen, kalve og lam afhornes, søer fikseres, haler amputeres på smågrise og næb på kyllinger. Alle er strukturelle krænkelser af dyrevelfærden.
Nogle er endda forbudt ved lov, men anses for nødvendige på grund af staldsystemet.”
Den første sætning er ret interessant. Vi har vitterligt gjort alt, hvad vi kan, for at få dyret til at passe ind i vores agenda, fremfor at tage udgangspunkt i dyret. De skriver om, hvordan svin oplever intens smerte, når de kommer til slagteriet, og skal gasses med CO2, og hvordan massevis af kyllinger ankommer med ætsninger, fordi de har levet i deres egen afføring.
Jeg var selv en tur på Århus slagteri, inden de satte store plader op udenfor, så man ikke længere kan se direkte ind på det, som sker. For mig var det helt tydeligt at se, at køerne var stressede med store opspilede øjne. Man kunne se deres knogler helt tydeligt, og de så ikke specielt sunde ud. Flere af dem ønskede ikke at gå fremad. De prøvede at bakke eller vende om. Det er dog nyttesløst, og de fik stød med en strømpistol, som tydeligt gav dem et chok, gjorde ondt på dem, og forstærkede den stress, de oplevede. Blodet flød ved bygningen. Flere havde svært ved at gå og at bære sig selv.
Det var hårdt at se på og netop også fordi, at det i bund og grund er unødvendigt, at det i det hele taget foregår. De behøver ikke at gennemgå de lidelser, da vi reelt ikke har behov for at gøre det mod dem. Det er et valg, vi tager.
Dyrlægerne skriver videre i deres opfordring:
“Finansielle interesser, beskæftigelse, det internationale marked og en voksende befolkning, der ønsker en masse billige animalske produkter er ikke dyrlægens ansvar.
Vi må som professionelle tale dyrets sag. Vi skal ikke længere tie, men kæmpe imod den nuværende metode, der finder sted hvert år, hvor millioner af dyr lever under forfærdelige forhold, transporteres og slagtes.”
Dyrlægerne påpeger også, at hollandsk landbrug ofte fremhæves som et lysende eksempel på dyrevelfærd. Men at bare fordi velfærden er værre i andre lande, bør man ikke stille sig tilfreds, skriver de. De mener ikke, at det kan bruges som argument for at fortsætte dårlig behandling.
Det interessante her er dog, at alle lande fortæller sig selv, at de har "verdens bedste dyrevelfærd".
Danmarks dyrevelfærd
I 2020 blev der lavet en undersøgelse, som viser, at Danmark langt fra har dette "verdens bedste dyrevelfærd", som industrien ellers gerne fortæller os.
Peter Sandøe, professor i dyreetik og dyrevelfærd på Københavns Universitet kalder påstanden for en "sejlivet myte". I studiet, der er publiceret i tidsskriftet Animals, har Peter Sandøe og en række kolleger undersøgt grisevelfærden i Danmark, Sverige, Holland, Storbritannien og Tyskland. Sammen med Tyskland skraber den danske grisevelfærd samlet set bunden i studiet, Holland klarer sig kun lidt bedre, mens Sverige og Storbritannien løber med de bedste placeringer.
Professor Jan Tind Sørensen, der er leder af sektion for dyrevelfærd på Institut for Husdyrvidenskab ved Aarhus Universitet, fortæller om undersøgelsen til Videnskab.dk:
"Det er ikke overraskende for mig som forsker, at Danmark ikke klarer sig så godt, som mange går og tror, men det er nok overraskende for forbrugerne.
Lovgivningen i Danmark er ikke så god som i Tyskland og Holland og de lande, vi bør måle os med. Det ses eksempelvis på pladsen til slagtesvin, hvor Danmark er på niveau med Spanien".
Så det land, hvor 70 dyrlæger råber op om dyrenes dårlige velfærd, klarer sig bedre i undersøgelsen end Danmark, hvor vi stædigt hænger fast i at skulle være “de bedste”.
Jeg kan dog godt forstå, at det er det, vi kalder os selv. For det første holder vi oprigtigt af dyr, samlet set. Rigtig mange er medlem af NGO'er for dyr, og vi har trods alt en lov for dyrevelfærd. Jeg havde selv virkelig svært ved at begribe, at vi ikke behandlede dyrene ordentligt i landbruget. Jeg havde brug for at tro på den gode historie, fordi alt andet gør ondt.
Men deres lidelser er for voldsomme til, at vi kan blive ved at ignorere det og lukke øjnene ved køledisken. For nylig er Fødevarestyrelsens egne videoer fra landbruget blevet delt, og det er skræmmende, hvad der ses og opleves på disse videoer. Men selvom lovgivningen evt. overholdes, så er den bare ikke god nok. Den tillader at dyr indespærres på meget lidt plads med et liv i egen afføring. Det normale i landbruget, som er tilladt via lov, skaber de produktionssygdomme, som dyrene lider af - og som er en del af en normal arbejdsdag i landbruget.
Bør dyrene ikke have ret til et frit liv uden disse lidelser og den store indblanding fra mennesker?
Comentários