Mere end halvdelen af de europæiske kødspisere siger, at de er begyndt at reducere deres kødforbrug. Det fremgår af en ny europæisk undersøgelse “Evolving appetites: an in-depth look at European attitudes towards plant-based eating”, som er finansieret af EU's Smart Protein-projekt.
ProVeg, Gent Universitet og Københavns Universitet gennemførte undersøgelsen af 7.500 mennesker fordelt på 10 lande. 51 procent af de adspurgte sagde, at de aktivt forsøger at spise mindre kød sammenlignet med 46 procent af befolkningen tilbage i 2021.
For 29 procent af de adspurgte var det dyrevelfærd, som var årsagen til det mindre kødforbrug. For 26 procent var det bekymring for kødets miljøpåvirkning. Bekymringen for miljøet fyldte mest for de adsprurgte i Danmark og Holland. Men for hele 47 procent er det sundhed, der er hovedårsagen til et lavere kødforbrug.
Jasmijn de Boo er administrerende direktør i ProVeg International, som er en organisation, der arbejder for, at vores fødevaresystemer og diæter bliver mere bæredygtige. Hun udtalte i forbindelse med udgivelsen af disse resultater:
"Et stigende antal mennesker vælger at reducere deres kødindtag,"
og at:
"Politikere og industrien kan bruge denne viden til at træffe beslutninger i deres produktioner og i promoveringen af plantebaserede fødevarer."
Bekymringen for dyrene
Respondenter, der beskrev sig selv som flexitarer, er mere tilbøjelige til at være motiveret af dyrevelfærd end almindelige kødspisere. 40 procent af flexitarerne er bekymrede for behandlingen af dyr sammenlignet med 22 procent af de almindelige kødspisere.
Aldersgruppen, der er mest bekymret for dyrevelfærden, er de helt unge. I Østrig og Tyskland svarer hhv. 5 og 4 procent, at de spiser helt vegansk, hvilket ofte er et signal om, at man bekymrer sig for dyrenes rettigheder.
Der er et stigende fokus på, hvordan dyrene behandles i landbruget. Organisationer arbejder hårdt for 'End the cage age', som har fokus på, at milionvis af dyr lever hele deres liv i trange forhold. Over 1 million europæiske borgere skrev under på borgerforslaget til EU, men venter stadig på reel handling for forandringer for dyrene.
Forandringer eller ej fra politikernes side så viser det sig, at flere og flere borgere selv tager initiativ, og dropper kødet for dyrenes skyld.
Flere bælgfrugter er vejen frem
Undersøgelsen viste også, at 66 procent af europæerne siger, at de spiser bælgfrugter lejlighedsvis, mens over halvdelen siger, at de ønsker at øge deres indtag. For dem, der er motiveret af sundheds- og miljøhensyn til at spise mindre kød, er bælgfrugter en stor del af løsningen.
Bælgfrugter som sojabønner og kikærter betragtes som en god kilde til plantebaseret protein, ligesom de er fyldt med vitaminer, mineraler og fibre. De har et naturligt lavt fedtindhold, næsten uden mættet fedt og fri for kolesterol. En kost rig på bælgfrugter kan sænke risikoen for at udvikle type 2-diabetes, sænke blodtrykket og hjælpe med vægtkontrol. De har en god mæthedsværdi.
At dyrke flere bælgfrugter i Europa til erstatning for animalsk-baseret protein medfører også betydelige miljømæssige fordele. Det kræver meget mindre jord at dyrke bælgfrugter end landbrugsdyr, hvilket giver en enorm mulighed for at give plads til naturen igen og reducere udledninger af drivhusgasser. Bælgfrugterne fikserer nitrogen i jorden, hvilket reducerer behovet for syntetisk eller animalsk gødning.
I øjeblikket er bælgfrugter underproduceret og underforbrugt i Europa. Kun to procent af landbrugsjorden i Europa bruges til at dyrke dem. Der er behov for, at politikere fokuserer på at støtte planteavl, som bælgfrugter, frem for produktionen af dyr. Både i forhold til sundhed, klima, miljø, vandforbrug og biodiversitet.
Tillid er vigtigt
46 procent af europæerne siger, at de har mere tillid til plantebaserede kødalternativer, end de havde for to år siden. Men prisen er stadig en stor forhindring, og derfor er det vigtigt, at der arbejdes på afgifter på CO2 og på samme tid støtte plantebaseret landbrug- og varer.
Emanuele Zannini, koordinator for Smart Protein, et forskningsprojekt i EU, sagde, at gennemsigtighed er nøglen til at vinde folk. Forbrugerne skal have adgang til klar information om, hvordan produkterne er fremstillet, og hvor deres ingredienser er fra.
"Dette vil tilskynde flere og flere forbrugere – inklusive de mere skeptiske – til med større selvtillid at omfavne et skift mod en bedre kost for deres helbred og for planeten. Det er et klart mål for fødevareforskere og fødevareingrediensindustrien," sagde Zannini.
Comments