top of page

Som mor, menneske og almindelig borger er jeg dybt engageret i at hjælpe planeten - og at arbejde for at ændre vores forhold til dyr og natur. 

Med 10 års solid baggrund i dyrevelfærd, fødevareproduktion og politisk engagement har jeg en stærk forståelse for landbrug, den grønne dagsorden og ikke mindst dyrene, som vi deler planeten med. 

Gennem min blog, min interesse for emnet og min bog ‘Data, dyr og dagliljer’ har jeg udforsket de komplekse sammenhænge mellem plantebaseret livsstil, landbrug og dyr, hvilket giver mig en dybdegående viden om emnet, men også en indsigt i de planetære grænser, systemforandringer, FN’s verdensmål, One Health og ernæring. 

 

Min erfaring inkluderer ledelse og politisk ordførerskab i Veganerpartiet, hvor jeg har udviklet og implementeret politikker med fokus på dyrevelfærd, bæredygtighed og en ny økonomisk struktur. 

 

Det er også fra partiet rigtig mange kender mig, da jeg var en del i medierne og i det hele taget meget aktiv i den offentlige debat, som jeg stadig deltager i. 

 

Jeg er vild med at dele den viden, jeg finder, og som, jeg synes, giver mening i forhold til nogle af datidens største spørgsmål - fødevarer, vores forhold til andre dyr og naturkriserne. 

 

Jeg oversætter nogen gange artikler fra andre forskere og eksperter, og inviterer gæsteskrivere på bloggen, som fx dyrlæger eller biologer. ​

 

Livet altid har ført mig mange steder hen, men der er en ting, der altid fulgt mig. Det er en indre viden og fornemmelse om, at vi hører tæt sammen med både jorden og hinanden i det store 'web of life', og at vores ydre virkelighed afspejler, hvordan vi tænker om os selv, jorden og hinanden.

 

​Det forsøger jeg at uddybe i indlæg på denne blog - og i min bog

Lisel skriver og taler om dyrevelfærd, plantebaseret kost, landbrug og vores forhold til de andre dyr.
bottom of page