Wikipedia - Intensive animal farming ANIMA - Læs om, hvad de forskellige dyr gennemgår Smertefulde knoglebrud - Store æg presser høns Dyrlægen fortæller - Forråelse i landbruget og produktionssygdomme Dyrlægen fortæller - Dyrlæge skriver om søernes liv i dansk landbrug Åbent brev - 70 dyrlæger imod fabrikslandbruget Dyrevelfærd og antibiotika - Vidste du om landbrugets antibiotika Køerne - Der er meget, der venter en lille kalv i Danmark Faktaindlæg i Information - Næsten hver sjette so... Problemet med Friland og øko - Men hvis de bare har det godt .

Her kan du læse mere om de ting, som både gør sig gældende i økologi, Friland og konventionel, hvilket også inkluderer statens dyrevelfærdsmærke. Ofte taler man om pladskrav, haleklip og lignende, men selve dyrenes kroppe og det antal, som de produceres i, er skyld i en lang række af produktionssygdomme og andre gener for dyrene - og deres mulighed for naturlig udfoldelse. GRISE: https://www.lisel.dk/post/grise-gennemgang-og-fakta KVÆG: https://www.lisel.dk/post/k%C3%B8er-undg%C3%A5-velf%C3%A6rdsf%C3%A6lden FJERKRÆ: https://www.lisel.dk/post/h%C3%B8ns-og-kyllinger-undg%C3%A5-velf%C3%A6rdsf%C3%A6lden Disse kan løbende blive opdateret. .

Wikipedia - Animal consciousness Animal Sentience - An Interdisciplinary Journal on Animal Feeling Gennemgang af forskning - Kultur, sprog og følelser i dyreriget Oversat artikel fra forsker - Også dyr udviser empati og medfølelse The New York Declaration on Animal Consciousness - Klik her Reptiler - MDPI Insekter - Scientific American Insekterne - Selv insekter kan være bevidste og følende New York Times - Dogs Are People, Too Psychology Today - Pigs Are Intelligent, Emotional, and Cognitively Complex Psychology Today - Cows: Science Shows They're Bright and Emotional Individuals Psychology Today - The World According to Intelligent and Emotional Chickens De kloge høns - Da hønen 007 blev ved at snyde forskerne Psychology Today - Slaughtering Sentience: There's No Reason to Eat Turkeys Further evidence for the capacity of mirror self-recognition in fish - PLOS Biology Forskning om krabber - Krabber føler smerte Stressede sild - Forskningsartikel i Nature Gennemgang af forskning om fisk - Fisk kan mere, end vi tror Smithsonian - It’s Official: Fish Feel Pain Science News - Study: Farm-raised salmon suffer from depression .

FN - Primær årsag til biodiversitetskrisen Our World in Data - Environmental impacts of food production Tal om landbruget - Sådan Ligger Landet 2022 Our World in Data - Land Use and Diets Klima-gennemgang - Klima og betydningen af en kødrig diæt Feeding climate and biodiversity goals with novel plant-based meat and milk alternatives - Nature.com Vegans, vegetarians, fish-eaters and meat-eaters in the UK show discrepant environmental impacts - Nature.com Food system impacts on biodiversity loss - Chatham House Planet Based Diets - Panda.org Options for reforming agricultural subsidies from health, climate, and economic perspectives - Nature.com Reducing food's environmental impacts through producers and consumers - PubMed.gov De Plantetære Grænser - Science.org Den ekstreme produktion af dyr påvirker 12 af de 17 verdensmål - Nature.org Biodiversitetskrisen - Living Planet rapport Plant-Based Dietary Patterns for Human and Planetary Health - PMC.gov Biodiversitets-gennemgang - Plantekost og den sjette masseudryddelse The Guardian - Avoiding meat and dairy is ‘single biggest way’ to reduce your impact on Earth The Guardian - What is the true cost of eating meat? The UN Food and Agricultural Organization - This huge collection of data The Guardian - Millions of sea turtles dying in fishing gear, report warns The Guardian - Dumped fishing gear is biggest plastic polluter in ocean, finds report .

BBC - Confessions of a slaughterhouse worker Anstændige jobs - Medarbejderne i produktionen af dyr Viden om - Epidemier og fremtidens fødevaresystem Oxford Study​ - Sustainable eating is cheaper and healthier .

Københavns Universitet - Danmark kan spare milliarder i sundhedsvæsenet Første Verdenskrig - Dødeligheden faldt i Danmark Verdens største forening for diætister - Vegetariske kostformer WHO - Healthy Diet Harvard Health - The right plant-based diet for you American Heart Association - Vegetarian, Vegan and Meals Without Meat Nutrition Facts - Uprooting the Leading Causes of Death Journal of American Heart Association - Implementing diet as a primary modality in the prevention and treatment of chronic disease Er komælk helt uproblematisk? - læs her. .

The Oxford Handbook of Compassion Science - klik her The Science of Compassion - klik her The Science of Compassion: A Research Brief - klik her IPBES, Transformative Change - Klik her Meeting The Climate Crisis Inside Out - Klik her Self-compassion: From Neuroscience to Clinical Setting - PubMed The Neuroscience Of Empathy— And Why Compassion Is Better - Forbes The Neuroscience of Compassion and Empathy - Science Direct Dansk Center for Mindfulness, Aarhus Universitet - klik her Længere gennemgang er i min bog 'Data, dyr og dagliljer', som kan købes her. .

Min egen bog 'Data, dyr og dagliljer', som omhandler vores forbindelse til dyr og natur, hvordan det påvirker os og masser af empiri i forhold til natur, ernæring, dyrenes bevidsthed, medfølelse, tarmbakterier, landbrug og meget mere. Find den her. Etik Hvorfor vi elsker hunde, spiser grise og går klædt i køer - Melanie Joy Om at spise dyr - Jonathan Safran Foer Til forsvar for dyrene - Matthieu Ricard ​​ Kogebøger Vegansk Velvære + andre gode - Mia Sommer Veganske Livretter og Vegansk Julemad - Thomas Erex Vegansk - Johanne Mosgaard Vegansk til højtider og fest - Ditte Gad Olsen ​Grønt Smørrebrød - Kirsten Skaarup ​ - og mange andre gode! ​ Godt at vide om ernæring Den Plantebaserede Kost - Klinisk diætist Maria Felding & læge Tobias Schmidt Hansen How Not to Die by Michael Greger M.D. .

Der findes en nærmest utællelig mængde produktionssygdomme, som dyrenes i produktioner lider af. Lige fra rådne fostre til klovbetændelser, dårlige led og smerter, gaspustere, liggesår, lungesygdomme, dårligt immunforsvar, diarre og meget, meget mere. Det er ikke naturlige sygdomme, selvom det er en naturlig reaktion i et system, som ikke tilgodeser dyrene. Årsagerne til sygdommene: ➡️ Avl, som ændrer på kroppene. Det kan være større og hurtigere vækst. ➡️ Stort antal af dyr på for lidt plads. ➡️ Ingen reel mulighed for løb, leg, udforskning og frisk luft gennem hele livet. 73 procent af verdens antibiotika bruges på dyr i produktion (1). I Danmark er tallet cirka 66 procent. I alt blev der i 2023 brugt 86,7 tons aktivt antibiotikastof på dyrene. 84 procent af det blev brugt på grise(2). Cirka 70 procent af alle nye og genopståede patogener er zoonotiske (springer fra dyr til mennesker)(3). Disse sygdomme handler også om, hvordan vi avler dem, holder dem, og tager deres naturlige levesteder fra dem. Hvis dyr har godt - har god velfærd, så bliver de ikke så syge. Sygdom kan ikke undgås i så intensiv og hård en produktion, hvor vi insisterer på at avle dem til mere og mere ydelse. Ifølge en UNEP-rapport kaldet ‘Preventing the next Pandemic’, og flere andre rapporter, så er det stigende efterspørgsel efter animalsk protein, ikke-bæredygtig intensivering af landbruget og klimaændringer, der er blandt de faktorer, der påvirker fremkomsten af zoonotiske sygdomme. (4,5) Citat fra rapporten: “Hyppigheden af patogene mikroorganismer, der hopper fra dyr til mennesker er stigende på grund af uholdbare menneskelige aktiviteter. Pandemier som fx COVID-19 udbrud er et forudsigeligt og forudsagt resultat af, hvordan folk køber og dyrker mad, handler og forbruger dyr og ændrer miljøer.” Hvis vi vil undgå at blive sendt tilbage til middelalderen i forhold til sygdomme, som kunne være helbredt ved antibiotika, og hvis vi vil undgå viruspandemier, som er langt mere dødelige end COVID-19, som fx fugleinfluenza, så er vi nødt til at lukke, i hvert fald, hele den konventionelle produktion af dyr. Kilder: 1 https://journals.plos.org/globalpublichealth/article?id=10.1371/journal.pgph.0001305 2 https://www.danmap.org/reports/2023 3 https://news.un.org/en/story/2021/02/1084982 4 https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S2352771424000740 5 https://unsdg.un.org/resources/preventing-next-pandemic-zoonotic-diseases-and-how-break-chain-transmission .

Når snakken omhandler spørgsmålet om at spise dyr eller ej, så hører vi ofte argumenter om 'naturlighed', 'instinkter', vi kalder os selv for 'rovdyr', og sammenligner os endda nogle gange med løver. Vilde dyr, som fx løver, dræber nogle gange deres egne unger, nogle dyr spiser deres egne artsfæller og nogen voldtager hinanden. Jeg tænker ikke, at det er der, vi skal finde vores egen moral. Vi skal nok nærmere gøre vores egne overvejelser - som vi gør med alle andre ting. Det er også værd at overveje, at en løve og andre rovdyr/carnivores er nødt til at dræbe for at leve. Det er ikke en nødvendighed for langt de fleste af os. Derfor ligger der et valg, som vi er nødt til at overveje. Vi har en handlefrihed. Når vi har denne mulighed til at vælge, bør vi så ikke vælge at skade mindst muligt og tage os af de mest sårbare? Skulle vi ikke vælge at bruge vores frihed til at gøre verden mere medfølende? Argumentet om 'naturlighed' giver heller ikke mening i dag. Det er ikke naturligt at ændre andre dyrs kroppe til et punkt, hvor de skal sultes, så man kan styre deres fertilitet og voldsomme vækst. Den voldsomme vækst giver dem nemlig ledsmerter og andre produktionssygdomme. Sult bruges på alle moder-dyrene i industrien. Også i økologi. Det er intet 'naturligt', som foregår i en produktion af millionvis af dyr. Hvor handyrene ‘tappes’ for sæd, hundyr insemineres systematisk, unger rives fra før naturlig afvænning og hvor selve produktionen skaber sygdomme, som netop ikke ville opstå, hvis dyrene var i naturlige kroppe, i naturlige omgivelser og i et naturligt antal. Ingen andre dyr spærrer andre dyr inde på systematisk vis - eller avler på andre dyr. Lad os selv finde vores egen moral, som jo ofte er, at vi ikke skal skade andre, hvis vi kan undgå det. Dyrelandbruget er til skade for dyrene. .

Mennesker har også altid gjort mange andre ting, som vi i dag ikke mener i orden. Vi har altid voldtaget. myrdet og begået incest. Vi har brændt kvinder på bålet til skue for masserne. Det var lovligt at slå på børn, kvinder og tjenestefolk. At vi spiste kød for tusinder af år siden har ikke meget at gøre med, hvordan vi lever og tænker i dag. Vi sov også udenfor, havde ingen elektricitet, og levede på en måde, som de færreste ønsker i dag. Nyere forskning er dog heller ikke så sikker på, at palæokosten faktisk er så kødrig. Der er fundet flere vegetariske spor blandt vores forfædre. Det er også værd at overveje, at nogle af vores forfædre, selv i nyere historie, var nødt til at spise dyr for at overleve. De måtte ignorere deres følelser af afsky, fortrydelse og tristhed for at "gøre, hvad der skulle gøres". Det kan have blivende konsekvenser for sindet, som fx PTSD der er registreret hos slagteriarbejdere og landmænd. Er det det værd? .

Planter har ikke et centralnervesystem, smertereceptorer eller en hjerne, hvilket betyder, at de nok ikke har evnen til at føle det, som vi kalder smerte (planter kan dog reagere på stimuli, hvilket er noget andet, ligesom naturen i sig selv ser ud til at indeholde en form for intelligens. Det er dog ikke det samme som en fysisk smerte). Men selvom planter følte smerte, kan du overveje, at det kræver cirka 7-10 kg. planteføde for at producere 1 kg. oksekød. Det er mange planter (som nok ikke føler smerte) og én ko (som helt sikkert føler smerte). Det betyder, at du redder mange flere planter og meget mere natur, ved IKKE at spise dyr. Overvej det her scenarie: Du kører langs en vej, hvor der er plantevækst på begge sider af dig. Pludselig kommer en hund ud på vejen - vil du køre hunden ned for at beskytte de mange planter eller vil du redde hunden? Kan du helt ærligt sige, at det at skære i et græskar eller save en gren af et træ er det samme som at skære i et dyr - skære i dig selv? .

Der er en ide om, at hvis dyrene er raske, kan ligge tørt og fodres godt, så har de det godt. Beviset er, at de reproducerer sig selv, så derfor må alt være i orden. I dag viser forskning dog, at det mentale er lige så vigtigt for dyrenes trivsel og ikke bare, om de spiser, og kan være drægtige. Desuden bliver syge dyr også drægtige. De fyldes med hormoner, får styret deres reproduktion, foder, og holdes lige akkurat i live til at kunne producere. Dødeligheden, antibiotikaen, og de mange produktionssygdomme (som netop er sygdomme, der skabes af at være i en produktion = ikke-trivsel) er et ret klart bevis på, at selv syge dyr, der ikke er i trivsel, kan tvinges til at producere. Det sker ikke naturligt, og dyrenes kasseres, så snart de ikke kan længere, hvilket er i en meget ung alder. De nedslides tidligt. Et andet faktum er, at dyrene er avlet til at være ekstremt sultne, så hvis de ikke æder, så hviler de. Men de mange slagsmål, halebid, tomgangstygning osv. viser stress. Man kunne som et forsøg lave en stald, hvor dyrene selv kunne vælge mellem betongulvet og de trange stier, eller frie arealer udendørs med skovdække, skygge og læ. .

Det er nemt for branchen at give forbrugerne skylden. Men har branchen ikke selv nogle moralske eller etiske holdninger? Forbrugerne ønsker det, der reklameres for, og langt de fleste reklamepenge bruges på animalske produkter - det er egentlig ret simpelt. Der bruges milliarder på reklamer hver år, hvilket er fordi, det virker, og det ved alle producenter af produkter. Hele systemet er guidet hen imod, at folk skal fortsætte med at spise dyr - offentlige midler, lobbymidler, detailkæderne, kantinerne osv osv. Ansvaret er fordelt flere steder, og handler ikke kun om forbrugeren, som er enormt påvirkelig. Undersøgelser viser faktisk, at de fleste gerne vil skære ned på det animalske. Men det er ikke så simpelt, når et helt system påvirker en anden vej, og har gjort det i flere årtier. Forbrugerne påvirkes af reklamer, af maden i kantinen og udvalget i butikkerne. Derfor bør der ikke være økonomisk støtte til kødreklamer, ligesom de offentlige kantiner kan gøre en stor forskel. Hvis noget er forkert, er det så vitterligt okay at fortsætte med det, fordi, der er nogen, der vil købe det? Kan du komme i tanke om alle mulige andre scenarier, hvor den samme logik kan bruges? .

Mange danske landmænd ejer besætninger i de lande, og eksporterer gladeligt 15 millioner grise om året til blandt andet disse lande. Tjek andre landes pladskrav her - ikke overraskende er vi ikke bedre: https://www.lisel.dk/post/er-dyrevelf%C3%A6rden-v%C3%A6rre-eller-bedre-i-andre-lande Der er ingen belæg for at påstå noget om bedre dyrevelfærd i Danmark, faktisk tværtimod. Desuden har næsten alle andre lande i Europa forbudt avl af pelsdyr, så vi er reelt langt bagud på dyrevelfærdsfronten. .

Delfingrisene modbeviser dette. Det er kold kalkulering, der ligger bag, at man har avlet efter alt for store kuld for blot at få et par stykker mere til at overleve. Der er også mange syge dyr, der ikke kommer i sygesti. De mange halte køer er også et eksempel på, at det ikke kan betale sig at ofre for meget i behandling af syge dyr. Hvis det ikke kunne betale sig, så ville der ikke være de mange produktionssygdomme og den store dødelighed. De er der, fordi det netop KAN betale sig. Alle produktioner kalkulerer med et spild - også produktioner med dyr. .

Producenten af dyr har selv valgt sit erhverv, og har på forhånd vidst, hvilken produktion han gik ind til og kunne se sig selv i. Man kan argumentere for, at vedkommende har fået meget dårlig rådgivning af både hans bank og brancheforening. Der er ikke taget hensyn til zoonoser, fremtidens natur eller klima. Derfor burde disse også taget fælles ansvar og hjælpe landmanden i en anden retning. Branchen modtager milliarder i offentligt støtte, og kunne samarbejde om, at disse milliarder blev brugt på en omlægning. I stedet arbejder de imod enhver grøn forandring både i EU og i DK. Der er brugt mange millioner euro hvert år på at forhindre Farm to Fork-initiativet og End the Cage Age m.f. .

Det er smart og godt at der er mad til enhver pengepung, men billigt kød er ikke et succeskriterie i sig selv - og da slet ikke med alle de konsekvenser, som det har for vores sundhed, natur og for dyrene. Prisen er simpelthen for høj, selvom det ikke er afspejlet i selve produktet. .

Jeg vil gerne lade folk spise, hvad de har lyst til. Men jeg vil ikke lade et helt erhverv behandle dyr, som om de bare er produkter, der skal “effektiviseres” og være så “produktive” som muligt. Lade dyr være i rammer, som har skabt diverse produktionssygdomme, som de lider af. Det er ikke okay. Jeg er klar over, at bekendtgørelserne som regel overholdes, men de er ikke lavet med hensyntagen til Dyrevelfærdslovens første tre paragraffer, som siger, at dyr skal behandles med omsorg og respekt. For det er ikke omsorgsfuldt eller respektfuldt at avle millionvis af dyr ind i fabrikker i kroppe, som skal sultes for at skåne deres led pga. for voldsom vækst, og holde dyr på så lidt plads, at de ikke kan løbe rundt og lege, som de ellers ville gøre i fri natur. Listen er lang over ting, som ikke er hverken tegn på omsorg eller respekt. Handlede det om hunde eller andre 'favoritdyr', så ville loven straks blive lavet om og produktionen ville lukke - eller aldrig have eksisteret. Det er et tegn på hykleri, for der er ikke forskel på, hvad dyrene ville opleve i produktionen - det er lige slemt for dyret, uanset hvilket dyr det drejer sig om. .